Sclerose symptomer

sclerose symptomer

 

Hvad er sclerose?

Multipel sclerose opstår, når kroppen angriber nervecellerne i centralnervesystemet, hvilket vil sige synsnerverne og nerverne i hjerne og rygmarv. Nedbrydningen af nervecellerne medfører, at nerverne ikke kan kommunikere ordentligt med hinanden, og det resulterer i en række symptomer. Nerveskaderne opstår i de fedtskeder, kaldet myelinet som isolerer nervecellernes udløbere, kaldet axonerne. Myelinet ligger rundt om nerverne for at nerveimpulserne frit kan passere hurtigt og effektivt gennem nerverne.

 

Hvem får sclerose?

Det er umuligt at forudsige, hvem der bliver ramt af sygdommen. Sclerose er ikke defineret som en arvelig sygdom, men generne spiller uundgåeligt ind. Der er blevet klarlagt ca. 150 risikogener i forhold til sclerose, men det er meget sandsynligt, at der findes endnu flere. Det er ikke sikkert, at man får sclerose, blot fordi man er bærer af et risikogen.

Forskningsprojekter har vist, at manglende D-vitamin øger risikoen for sclerose. I et dansk studie, støttet af Scleroseforeningen, har man påvist, at en lav mængde af D-vitamin hos nyfødte øger risikoen for sclerose senere i livet. Derudover mener man, at Epstein-Barr virusset, som man bliver udsat for ved mononukleose, er med til at øge risikoen for sclerose. 

 

Hvordan viser sclerose symptomer sig?

Det er forskelligt, hvordan sclerose symptomer viser sig hos den enkelte, men der er kendetegn, som viser sig i sygdomsforløbet. Folk med sclerosesymptomer kan opleve følgende:

  • Føleforstyrrelser
  • Nedsat muskelkraft
  • Synsforstyrrelser
  • Balanceforstyrrelser

Oftest viser symptomer på sclerose sig som træthed i kroppen, usikker balance, nedsat kraft i arme og ben, føleforstyrrelser eller prikken og snurren i kroppen. Derudover kan folk med sclerose også få mentale og kognitive påvirkninger som følge af sygdommen.

Ikke alle oplever samtlige symptomer. I perioder oplever nogle, at symptomerne kan være helt væk, mens andre er stærkt påvirkede af følgevirkningerne på daglig basis.

 

Hvad er behandlingen?

Den egentlige årsag til sclerose er endnu ikke klarlagt, men både genetik og miljø spiller ind. Da årsagen endnu er ukendt, er der heller ikke en behandling. Den gode nyhed er dog, at symptomerne i mange tilfælde kan lindres ved hjælp af medicinsk behandling.

For patienter, der blandt andet lider af spasticitet, smerter og blæreforstyrrelse som følge af sclerose, kan der være hjælp at hente. Ved brug af forskellige præparater kan nogle af symptomerne lindres. Dog skal man være opmærksom på, at symptombehandling kan være svært, da det er individuelt, hvordan man reagerer på behandlingen.

Hos folk, der lider af attakvis sclerose, kan man behandle med binyrebarkhormon. Behandlingen kan forkorte patientens attaks, men det er endnu ikke bevist, at det har betydning for sygdommens udvikling.

 

Fysiodema forhandler hjælpemidler, der kan hjælpe patienter med sclerose

Rehabilitering ved hjælp af fysioterapi kan være til gavn for at genvinde funktionsevne og livskvalitet hos patienter med sclerose. Med AlterG kan selv kørestolsbrugere og andre genoptræne muskelstyrke, udholdenhed, balance og udspænde nervevævet. Der er eksempler på, at patienter med sclerose har genfundet deres gangfunktion. 

AlterG er en vægtaflastende træningsmetode, som støtter og reducerer patientens kropsvægt med op til 80 %. AlterG er et løbebånd, der er omsluttet af en pose, hvori der skabes et overtryk, hvorved patienter kan vægtaflastes på lignende måde som vand oppebærer. Dette skaber en vægtbærende effekt ved benyttelsen. Med AlterG kan man genoptræne balanceevnen og opnå en bedre funktionsevne.

Find fysioterapeut nær dig her. 

Læs mere om AlterG her.

Du kan også se en video om AlterG her.

 

Få mere at vide om Fysiodemas fysioterapiprodukter

Hos Fysiodema sidder vi klar til at svare på spørgsmål omkring vægtbærende træning og sclerose. Vi kan kontaktes på tlf. 70 26 23 63 eller på mail fysiodema@fysiodema.dk. Du kan også vælge at udfylde vores kontaktformular, så kontakter vi dig hurtigst muligt.