Bionic Leg

Med et Bionic Leg exoskelet kan fysioterapeuter give en hurtig og effektiv genoptræning

Det seneste skud på stammen inden for robotteknologiske hjælpemidler til genoptræning af gang og balance hedder Bionic Leg. Det er et revolutionerende og unikt produkt fra AlterG, der kan tage neurologisk og ortopædisk terapi til et nyt niveau. Det har allerede mødt bred anerkendelse ved at vinde IERA-prisen (Invention and Entrepreneurship in Robotic Automation) i 2013. Bionic Leg er et effektivt genoptræningsværktøj, der kan hjælpe personer med svækket mobilitet til at genvinde gangfunktionen gennem forskellige øvelser.

Fysiodema er eneforhandler af AlterG Bionic Leg i Danmark. 

 

Genoptræning der tilpasser sig den enkelte patient

Bionic Leg er et robot ben, der fungerer som et exoskelet, der stabiliserer og støtter knæet ved genoptræning. Det giver ved brug personen bedre mobilitet og bedre funktion efter genoptræning med produktet.

Bionic Leg er computerstyret og tilpasses den enkelte person ud fra blandt andet, hvor meget modstand patienten har brug for, og ved hvor mange grader fra fuld ekstension, støtten skal aktiveres. Under brug registrerer produktet vægtskifte og bevægelser, og aktiverer derefter motorer, således at der arbejdes med patientens eget forsøg på at bevæge sig. Det giver optimal støtte og udbytte af træningen. Den støtte, Bionic Leg giver, øger patientens evne til at placere vægt på det ben, der har nedsat styrke. Samtidig ’lærer’ enheden patientens bevægelser at kende, og vil kun assistere, når det er nødvendigt. På den måde styrkes de svage muskler og balanceevnen, og mulighederne for at genlære benets normale bevægelser forbedres.

Med Bionic Leg kan patienter tilbydes en sikker og effektiv genoptræning af gangfunktionen. Produktet er specielt designet til at hjælpe og støtte patientens holdning og forbedre gang, samtidig med at det mindsker risikoen for, at patienten falder. 

 

bionic leg

Forbedrer gangfunktionen og giver mulighed for træning til patienter, der mangler støtte

Træning med Bionic Leg giver patienten mange fordele, blandt andet bedre mobilitet og styrkede muskler i benene.

En af de store fordele er, at patienten får en god støtte på benet, når Bionic Leg er fastspændt korrekt. Det giver mulighed for at bevæge og støtte på benet i højere grad end uden produktet. Personen kan bevæge sig lettere og mere sikkert, samt med bedre balance, og dermed udføre flere former for øvelser, der ellers ikke ville være muligt. Derudover giver gentagende træning med Bionic Leg forbedret ganghastighed, balance og udholdenhed.

Læs mere om Bionic Leg her.

Se en video om, hvordan Bionic Leg kan bruges til genoptræning her. 

 

Bionic Leg er effektivt ved mange typer funktionsnedsættelse

Da Bionic Leg fungerer som et effektivt hjælpemiddel for patienter, der har svækkede muskler i den ene side, gangproblemer eller balanceproblemer, er der en stor gruppe af patienter, som kan få gavn af træning med produktet.

Patienter med disse udfordringer kan få gode resultater med Bionic Leg genoptræning:

  • Slagtilfælde
  • Svækkede muskler i den ene side
  • Multiple sklerose
  • Ufuldstændige rygmarvsskader
  • Svaghed i underekstremiteter
  • Ortopædiske udfordringer
  • Andre gang- eller balanceproblemer

 

Vil du vide mere, eller tilbyde dine patienter genoptræning med Bionic Leg?

Skal du være en af dem, der tilbyder dine patienter med svækket gangfunktion træning med Bionic Leg?

Fysiodema har stor viden om Bionic Leg produkter, hvilke gavnlige effekter brugen har, hvordan det fungerer og meget andet. Vi går op i, at personer kan få effektiv genoptræning, så de kan få mobilitet og livskvalitet tilbage. Derfor sørger vi for at give dig god service og rådgivning om Bionic Leg, så du kan tilbyde træning til dem, der kan få gavn af det. Vil du vide mere om BionicLeg, træning, priser eller andet, så tøv ikke med at kontakte os.

Fysiodema er de eneste forhandlere af Bionic Leg i Danmark. Vi forhandler også en lang række andre genoptræningsprodukter.

 

Kontakt Fysiodema og hør nærmere om Bionic Leg

Kontakt os her.