6D tape - Kinesiologi tape med greb (håndtag)

Ny og unik kinesiologi tape til fysioterapi, og selvbehandling ved lymfedrænage, arvæv og fascier

Det unikke ved den nye 6D tape er, at behandlingen med kinesiologi tape går fra at være passiv til en aktiv selvbehandling. Grebene på 6D tapen gør det muligt at mobilisere vævet i seks dimensioner, hvilket er grunden til tapens navngivning. Mobiliseringen og aktiveringen af vævet har en positiv effekt på blandt andet lymfekarsystemet, blodcirkulationen samt muskler og led, uden at skabe begrænsninger. Tapen er effektiv og prisvenlig, hvilket gør den ideel til brug på patienter.

 

Gode materialer giver bedre holdbarhed

6D tapen, der er udviklet og designet i Finland, er lavet med de bedste kvaliteter. Tapens grundmateriale er udviklet af Nitto, og den består af 100 % bomuld. Det gør, at kinesiologi-tapen både er åndbar og vandresistent, men også, at den er elastisk. Faktisk kan 6D-tapen strække sig til op mod 140 % af sin originale størrelse, mens grebene på tapen er faste, så man bedre kan mobilisere vævet. Klæbemidlet er ligeledes af bedste kvalitet. Der er anvendt Strategel®, som er latexfrit og lavet af allergitestet materialer, så man undgår allergiske reaktioner. Når 6D-tapen er anbragt, skal der minimal bevægelse i grebene til for at holde tapen aktiv, hvilket vil fremskynde rehabiliteringen. Hvis man kombinerer det med det faktum, at 6D-tapen kan sidde på i op til 10 dage, så har man en yderst effektiv kinesiologisk tape, der er en klar forbedring af den traditionelle tape.

 

Nem at anvende

En standard rulle 6D tape har mål på 48mm X 5m, hvilket er samme dimensioner som traditionel kinesiologi tape. Det er nemt at påføre tapen, men for at påføre tapen korrekt skal man følge disse skridt:

  1. Sørg for at huden er tør, ren og at alle hår er fjernet.
  2. Mål mængden af tape, der skal påføres og klip i den længde, der passer til dit behov. Alle ender skal afrundes.
  3. Varm tapen op med dine hænder inden brug. Fjern papiret bag på tapen og undgå at få kontakt med klæbemidlet. Tapen gnides på patienten med hurtige bevægelser og blide tryk, for at sikre at tapen sidder ordentligt fast. Tapens klæbemiddel sidder først optimalt fast efter 15 minutter.
  4. Aktivér 6D-tapen ved at vride og løfte grebene i forskellige retninger. Patienter kan med fordel arbejde videre med dette indtil tapen tages af.
  5. 6D-tapen sidder på i op til 10 dage. Antallet af dage afgøres af intensitet og mængde af mobilisering. Det er vigtigt at ”rulle” tapen af, når den skal fjernes. Dette gøres, for at skåne huden mest muligt.

 

Du kan købe 6D kinesiologi tape i vores webshop ved at klikke her. 

Du kan læse mere om 6D tape her. (PDF)

 

6D Tape

6D tape prøve sæt med instruktion - Bestil Her. Består af tape med 2 greb for selv-behandling.

Anvendes ved lymfødem, arvæv og stramme områder og ødem samt hæmatomer.

Anvendes også ved betændelses tilstande som: tennisalbue, schlatter knæ, springer knæ, skinnebensbetændelse, m.m.

 

Videoer

Se videoen fra VIVO fysioterapi her.

Se video om skade efter brystkræft her.